Grøn te er den sundeste og mest velsmagende drik

På verdensplan drikkes der bestemt mest vand, men te kommer ind som en klar nummer to. Det er og bliver den foretrukne drik i hele fjernasien, og englænderne er bestemt også kendt for at foretrække denne skønne drik, der efter min mening er utrolig velsmagende.

Den samme plante – mange smage

Grøn te kommer fra den samme teplante, som også giver os sort te. Forskellen består i, hvordan bladene behandles, inden de bruges til at brygge teen. Den grønne te gæres ikke på samme måde som den sorte, og det giver den skønne farve og smag. Den grønne te indeholder desuden utrolig mange antioxidanter, som er godt for helbredet.

Den grønne te har være kendt i Japan og Kina i flere tusinde år, men er først for alvor begyndt at slå igennem her hos os, hvor den sorte har været den mest populære. Tænk over, hvor mange produkter fra mad til shampoo, der nu om dage indeholder grøn te, selvom det nu er bedst rygende varm fra koppen.

Heldigvis er det en meget moderne drik

Det gode ved dette er, at det er nemt at få te i en rigtig god kvalitet, en der smager af noget, og som er dyrket på den helt rigtige vis. Jeg nyder en god grøn te, der er tilberedt med 80 grader varmt vand, og som ikke har trukket for længe. Det gør smagen mere let og frisk, end hvis den trækker længere, men det er helt bestemt en smagssag.

Samtidig har der længe været tale om, at det er en drik, der giver mange sundhedsmæssige fordele. Om det passer, ved jeg ikke, men te er i hvert fald en naturlig del af klassisk kinesisk medicin. Jeg håber da, det har en god effekt for mig og min krop, men igen så ville jeg drikke det alene for den gode smag.