Prikken over i’et i drømmekøkkenet

Fransk landkøkken med varmt træ og gammeldags detaljer på håndtag og armaturer. Skandinavisk minimalisme med rene linjer og børstet stål. Eller charmerende storbystil med en frodig blanding af forskellige elementer. Der er mange veje at gå, når der skal indrettes køkken. Og ikke mindst et bredt udvalg af elementer, der alle er med til at skabe helheden i drømmekøkkenet, fra komfur og skabe til køkkenarmatur.

Det kan være en stor beslutning at kaste sig ud i at lave nyt køkken, men når beslutningen først er truffet, er det sjovt og spændende at gå i gang med planlægning og indretning. Der er mange elementer at vælge imellem og mange måder at sætte dem sammen på, når man skal skabe sit helt eget og personlige køkken. Et af de vigtigste og mest centrale elementer i indretningen af et køkken er vask og køkkenarmatur. Det er vigtigt, at dette område af køkkenet er både funktionelt og praktisk, men også flot at se på og rart at bruge. Og så skal man naturligvis vælge et armatur, der passer til budgettet.

Køkkenarmaturer findes i et hav af stilarter, fra helt enkle og strømlinede stålarmaturer til eksklusive, gyldne armaturer fra Vola og køkkenarmaturer med særlig funktionalitet. Ønsker man for eksempel at kunne tappe kogende vand direkte fra hanen, giver armaturer fra blandt andet Quooker og Grohe mulighed for dette. Det kan også være, at man ønsker en hane med udtræk, der lader brugeren skylle service eller rense grøntsager med et praktisk brusehoved, der kan trækkes fri af armaturet og nemt sættes fast igen, når man ønsker en klassisk vandhane. Det danske designbrand Vipp, der nok er mest kendt for sin ikoniske pedalspand, er også leveringsdygtig i smukke og minimalistiske armaturer, der både er stilrene og praktiske, med detaljer som udtræksbruser, svingtud og en kalkresistent dyse, der sikrer en klar og ren vandstråle.

Uanset budget, stil og behov findes der et bredt udvalg af armaturer, der lader alle sætte prikken over i’et i deres helt personlige drømmekøkken.